Naturlig skønhed

Naturlig skønhed

…hvad betyder det egentlig for mig?

Der er rigtig mange meninger og holdninger til hvilken hudpleje, der er bedst i forhold til indholdet af ingredienser. Flere og flere udtryk som parabener, økocertifceret, sulfater osv bliver nævnt i flæng og de fleste har naturligvis en holdning til de forskellige udtryk, det er bare de færreste der reelt ved,  hvad de dækker over. Det kan virkelig være en udfordring at navigere rundt i udtryks-junglen og umiddelbart må det bedste råd være, at følge din mavefornemmelse og mærke efter, hvordan din hud reagerer på de produkter du anvender.

For mig er det vigtigste, at de skønhedsprodukter jeg anvender føles rare at anvende – her tænker jeg især på virkning og konsistens, men især også duft er et vigtigt parameter for mig.  Det kan være rigtig svært at finde rundt i de mange forskellige produkter på markedet og mange har ofte tendens til at vende tilbage det de kender og har brugt tidligere. Jeg “døjer” selv med rosacea, hvilket i mange år har været en udfordring, når der skulle shoppes nye cremer. Jeg har i mange år trofast anvendt den lægeordinerede salve, der skulle mindske udbruddene, lige indtil jeg forsøgte en lidt alternativ løsning, nemlig at anvende Ecooking’s Acne Serum – frem for apotekets salve. Umiddelbart efter 3 måneders forsøg, er apotekets salve erstattet med Ecooking Acne Serum

https://beautybykierk.dk/produkt/ecooking-acne-serum-20-ml/

Dette er for mig netop et eksempel på hvad naturlig hudpleje er. Jeg vil til hver en tid foretrække at smøre min krop ind i naturligt fremstillede produkter fremfor de receptpligtige – så længe det det føles rigtigt og huden reagerer positivt.

 

…forår ifølge kalenderen

.Marts 2018.

…forår ifølge kalenderen

Det er 1. marts og forår ifølge kalenderen. Det er så skønt og lige til at blive i godt humør af. Masser af lys og blå himmel, som vi har længtes i den kolde og mørke vintertid. Efter en lang kold og mørk vinter er det fristende at komme ud i forårssolen og mærke solens varme stråler. Det kræver, at du passer rigtig god på din hud, som ikke er tilvænnet solens skarpe stråler så tidligt på året. Husk derfor rigeligt med solcreme, så du beskytter huden mod de skadelige Uv-stråler.

Har du smurt din hud med fede cremer hele vinteren er det måske nu, du skal begynde at overveje de lidt lettere cremer, da huden jo er knap så udsat om foråret som om vinteren. Et af mine favorit produkter er Codage Serum Spring Break, som er skabt med henblik på at tilføre den triste og grå vinterhud et vitaminboost. Dette serum er rigt på både afgiftende og energigivende ingredienser og vil tilføre din hud den smukkeste forårs glød.

 

Foråret er også en årstid, hvor det lette transparente og naturlige look er i fokus. Jeg sætter selv stor pris på at bruge knap så meget og knap så dækkende makeup når foråret melder sig. Det er skønt ikke at “pakke” huden ind i alt for meget foundation og pudder og på den måde lade huden ånde lidt. Jeg er vild med BB Cream fra Embrolisse, som giver mig en naturlig og ensartet teint uden at virke alt for “makeuppet”. og så er den med SPF20, hvilket bare er endnu et plus.
Er man til den lidt mere dækkende løsning vil CC Cream fra Embryolisse være et perfekt alternativ.

Embryolisse Complexion Illuminating Veil BB Cream SPF 20 30 ml

Dit hår trænger selvfølgelig også til lidt kærlig pleje efter den kolde vinter. Der vil jeg helt klart anbefale Maria Nilas lækre produkter. Både deres pleje- og stylingprodukter er alle med den patenterede formel Colour Guard Complex, der har en beskyttende effekt på din hårfarve og samtidig beskytter den også mod solens skadelige UV-stråler. Personligt er jeg rigtig glad for deres True Soft Argan Oil, den giver nemlig mit krusede hår kamp til stregen. Olien blødgør håret og har samtidig en udglattende effekt, hvilket passer både mig og mit hår rigtig fint. Lige nu kan du faktisk købe olien til kampagnepris – what’s not to like.